Anmeldt af Ib Ahnfeldt
Kate Atkinson: En gud i ruiner
Oversat af Vibeke Houstrup
Gads forlag 2016
442 sider
Pris 300 kr.
Kate Atkinson har en lang række romaner i bagagen og flere priser for sit forfatterskab. I 2013 udgav hun Liv efter liv, som indbragte hende Costa-prisen. Bogen handlede om Ursulas liv under anden verdenskrig. Og hvem var så Ursula? Hun var søster til Nancy, som i denne bog gifter sig med Teddy, får barnet Viola, der igen får børnene Bertie og Sunny. Det er relevant lige at have dette i hukommelsen, for bogen skøjter rundt i tiden fra 1927 til 2012. Men det er et brag af en bog. Tonen er britisk, ærkebritisk med underspillet humor, kynisme selv i farens stund, men den fænger, og stærkest står Teddys krig som Halifax bombepilot under anden verdenskrig. Langt de fleste af flyene på disse bombetogter ind over Tyskland blev skudt ned, og totalt overlevede måske 10% af piloterne krigen. Livet som pilot, chef for en besætning med det ene formål at bombe en masse mennesker og en masse mursten til ruiner er levende beskrevet, og efter krigen satte det blivende spor i Teddy, at han havde dræbt tusinder. Han nåede flere end 70 togter. Nancy døde af hjernekræft, gribende fortalt, og Teddy trak sig ind i sig selv, han ernærede sig som journalist, og kunne ikke klare opgaven at opdrage syv årige Viola. Hun udviklede sig til en selvcentreret, egoistisk, hamrende irriterende kvinde, der med sine to børn lod livet flyde i diverse kollektiver og i demonstrationer for hvad som helst. Bogen er en hyldest til de mænd, drenge blot, der ofrede sig i krigen, og Atkinson har lavet en omfattende research for overhovedet at kunne skrive bogen. Hun skal applauderes, for det er hamrende godt gjort.