Anmeldt af Ib Ahnfeldt
Haruki Murakami: Hør vinden synge & Flipperspil
Oversat af Mette Holm
Forlaget Klim 2016
330 sider
Pris 300 kr.
Murakami behøver ikke nogen nærmere præsentation. Han har lige været i Danmark for at modtage H.C.Andersen prisen, og jeg kan ikke komme på nogen bedre kandidat til denne end Murakami. Hans sprog er legende og flydende, han elsker katte, og i nogle af hans romaner snakker han med kattene. Disse to romaner er skrevet i 1989 og 1990, og kan betragtes som to bind af den samme roman. Der sker ikke alverden i bøgerne, men det, der ikke sker, er fortalt så fængslende, at man bare må læse videre. Der er en navnløs jeg-person, hans ven Rotten og endelig bartenderen på deres stamværtshus Jay. Murakami selv drev et værtshus i sin studietid sammen med sin kone, og når han kom hjem om aftenen sad han ved køkkenbordet og skrev. Han kalder selv disse tidlige romaner for køkkenbordsromaner. I Flipperspil forelsker han sig i en spillemaskine, som desværre bliver kørt til skrot. Han følger dens rute og finder også maskinen hos en samler af spillemaskiner. Kvinder fylder meget i hans liv, det, vi hører mest om, er forholdet til et par tvillinger, som han ikke kan kende fra hinanden. Jeg ved godt, at dette her ikke er stor litteratur, som Murakamis senere værker, men de er så sandelig værd at læse.