Anmeldt af Ib Ahnfeldt
Inger Christensen: Som var mit sind lidt græs der blev fortalt
Gyldendal 2018
80 sider
Pris150 kr.
Inger Christensen indleverede før sin død i 2009 sit personlige arkiv på Det Kongelige Bibliotek. Det drejede sig om digte, tekster, tegninger samt fragmenter af romanprojekter og strøtanker. Arkivet er nu lukket op, og Inger Christensens søn Peter Borum samt den svenske digter Marie Silkeberg har udvalgt en buket af tekster og tegninger, som her er trykt. Og Oh at læse Inger Christensen igen. Hendes digtsamlinger står på kongepladsen i min reol, og disse nye digte lever op til mine forventninger. Hun fortæller, at vi er en del af verden, en del af naturen på godt og ondt. Og hun gør det bare godt. Ingen kan som hun folde sproget, så det foldes ud igen i læseren i al sin vælde. Forlaget lover os en større samlet udgave senere på året, jeg kan næsten ikke vente.
Jeg vågner, tågen ved i hvilken by
den ligner opløst salt der mætter havet
det hele virker som en jordisk sky
en synlighed min egen søvn har lavet